DET GLEMTE EKSPERIMENT

Foredrag om 48 landbofamilier, som den danske stat fik til at emigrere til Venezuela i 1938. Eksperimentet gik ikke som forventet, og i mange år var historien skjult for offentlig-
heden, men de to foredragsholdere har gravet sandheden frem. 

HVAD: Foredrag med juristen Catalina Peña-Guillén og journalisten Jesper Sørensen.
HVORNÅR: Torsdag den 27. august kl. 19:00
HVOR: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping
ARRANGØR: Rold Skov Museerne

SAMMENHÆNG: NYE HORISONTER
BILLETTER: 50 kr. Kan købes ved indgangen og på www.rebildporten.dk

I 1938 sejlede 48 danske familier væk fra fattigdom og depression i Danmark. De var udvalgt blandt 500 ansøgere, som ville tage imod Venezuelas tilbud om at blive del af en dansk landbrugskoloni med dyrkningsklar jord og nybyggede, rød-hvide huse. For første gang i Danmarkshistorien arbejdede den danske stat således aktivt for at få danskere til at emigrere, men menneskeeksporten blev en fiasko. Siden løb alle fra ansvaret, og i begge lande var arkiverne i mange år lukkede for offentligheden. 

Den ecuadorianske jurist Catalina Peña-Guillén og den danske journalist Jesper Sørensen har gravet sandheden frem i bogen "Det glemte eksperiment". Torsdag den 27. august kommer parret  til Rebildcentret, hvor de med billeder, ord og film vil fortælle, hvad der skete dengang, og hvorfor det skete. Catalina og Jesper fremlægger også deres research og fortæller, hvordan fik adgang til materialet.

Foredraget, som er det første af i alt 3 foredrag om udvandring, arrangeres af Rold Skov Museerne som led i det fælles udstillings- og formidlingsprojekt NYE HORISONTER. Billetter sælges ved indgangen, men det er også muligt at sikre sig en plads via RebildPortens hjemmeside.

Ved næste foredrag i rækken vil tidligere leder af Det Danske Udvandrerarkiv, Henning Bender, øse af sin omfattende viden om  "Den oversøiske udvandring fra Himmerland 1850-1914". Foredraget, som kan opleves i Rebildcentret den 8. september, er arrangeret af Midthimmerlands Folkeuniversitet som led i kommunens kulturuger. Tilmelding er nødvendig på tlf. 98 37 25 33.

Ved sidste foredrag skiftes lokalitet til Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet i Rebild. Her vil forfatter Ole Sønnichsen, som er aktuel med andet bind i værket "Rejsen til Amerika", fortælle om udvalgte danske udvandrerskæbner og om sin møjsommelige research til bøgerne. Billetter kan allerede nu sikres via RebilsPortens hjemmeside.

Ta´ 3 foredrag på stribe !