TITEL: Underjordisk genvej mellen Danmark og det kurdisek Tyrkiet
HVAD:
Koncert med AySay og kurdisk/tyrkisk fællesspisning
HVEM: Bandet AySay og Pappas Pizza 
HVORNÅR: 25. septemberkl. 2021
PRI KONCERTS: Kr. 125,-

PRI FÆLLESSPISNING: Kr. 200,-
ANTAL BILLETTER: 100 stk.
RESERVATION: 98 37 51 12 / 98 37 55 00 / anette@rebildcentret.dk

Lørdag den 25. september kan du komme på en musikalsk, kulinarisk og social rejse, der bevæger frem og tilbage mellem det danske og det tyrkisk/kurdiske. Glæd dig til en rejse, som stimulerer alle sanser, selvom du rent fysisk ikke skal længere væk end til Thingbæk.

Ved rejsens start røres sjælen gennem ørerne, mens synssansen for en stund er sat på pause i mørket under jordens overflade. Her i Thingbæk Kalkminer mærkes undergrundens konstante kølighed mod huden. Pludselig toner en kvindes stemme ud af mørket – en stemme som helt sikkert vil fremkalde billeder bag dine øjenlåg og få minens kun 8 grader til at træde i baggrunden.

Den klare stemme tilhører den dobbeltkulturelle musiker Luna Ersahin, som er frontfigur i bandet AySay. I den følgende time vil AySay tage dig med til en parallel verden, hvor det tyrkiske/kurdiske og det danske er smeltet sammen på eventyrlig vis. Når der blændes op for rampelyset i minerne, vil du opleve et intenst samspil på scenen, som farves smukt af Lunas mimik, bevægelser og sang, der helt naturligt skifter mellem dansk og tyrkisk. Ved hjælp af både klassisk mellemøstlige instrumenter, elguitar og elektroniske lydelementer bringer AySay den mellemøstlige folkemusik og den vestlige musikkultur sammen på en måde, så alle kan være med. Det får du at mærke med hele kroppen, når Luna byder publikum op til tyrkisk kædedans i det underjordiske, inden arrangementet går over i den kulinariske, sociale face i Rebildcentrets velkomstbygning.

Det lokale Pappas Pizza og Kebab House i Skørping leverer menuen til fællesspisning. Men den står ikke på pizza denne aften, selvom Pappas er udråbt til Danmarks bedste.  Pizzeriaets indehaver Serdar Keskin, som selv er tyrkisk kurder, har lovet at lave traditionel tyrkisk mad med suppe, dolma, hyrdesalat og hjemmelavet baklava.

Rebildcentret, AySay og Serdar Keskin håber, at de fælles oplevelser under koncerten i minen vil bane vejen for nye bekendtskaber og mange hyggelige samtaler over den lækre mad.

Med dette arrangement ønsker arrangørerne at give danskere, kurdere, tyrkere og alle mulige andre folk en dejlig oplevelse, der åbner ører og bygger bro.