Billedhugger for en eftermiddag

Denne eftermiddag kan børn og unge  prøve at omdanne undergrundens materialer til kunst. 

 

Birgitte Arboe og Anette Bruun viser børn og unge, hvordan de kan omskabe geologien til kunst, mens de får indblik i materialernes tilblivelse under fortidens skiftende klimaforhold. Det er oplagt at starte med kalken, som er lige under vores fødder her i Himmerland. I Thingbæk Kalkminer oplever vi kalk- og flintelagne på nært hold, og vi kigger på nogle af Bundgaards og Bonnesens skulpturer. Med disse indtryk i bagagen starter det praktiske arbejde med at omskabe kalkstykker og fedtsten til figurer.

For børn og unge 9 - 20 år.
Workshoppen foregår udendørs under halvtag.
HUSK varmt tøj, som må blive beskidt.
Det er gratis at deltage.
Tilmelding: 98375500 / anette@rebildcentret.dk