Oplevelser i undergrunden
Thingbæk Kalkminer med Bundgaards Museum har været en attraktion gennem snart 90 år, og er altid et besøg mere værd. Men hvordan blev museet, gruberne og selve kalkbjerget egentlig til, og lever der dyr i minerne ?
THINGBÆK KALKMINER
Thingbæk Kalkminer, som har været åben for besøgende siden Anders Bundgaard i 1935 anbragte sine originale gipsfigurer i grotterne, er Danmarks mest særprægede museum. Udsigten fra indgangen til minerne er i sig selv en seværdighed. Her ser man ud over Lindenborg Ådal med de berømte Rebild Bakker på modsatte side af dalen og Rold Skov bagved. Derfor er kontrasten også stor, når man fra den smukke udsigt går ind i de mørke og kølige minegange og pludselig har disse kæmpe kalkgrotter foran sig. Året rundt er der 8 graders varme i minerne, så husk at tage en trøje eller jakke med.
KALKEN SKABES I URHAVET
Kalken i Thingbæk Kalkminer er bryozokalk, der blev aflejret i det lune kalkhav efter kridttiden og meteornedslaget, som udryddede bl.a. dinosaurerne. Bryozokalken ligger derfor oven på skrivekridt. Bryozokalk kaldes også for limsten, og dens geologiske periode kaldes for Danien på grund af de store forekomster her i Danmark. Danienkalken er ofte rig på større fossiler. Ud over bryozoer findes koraller, søpindsvin, brachiopoder og muslinger hyppigt. Flint udgør op til 20% af lagene. Den øverste del af bryozokalken er ofte knust på grund af isens bevægelser under sidste istid. Isen har også fremkaldt store sprækker i kalken, som giver gode muligheder for grundvandsstrømme, hvilket er grundlaget for områdets mange berømte kilder. Det er Thingbæk Kilde lige bag vores "Kildetårnet" et godt eksempel på.
Bliv meget klogere på kalken og kilderne i vores udstilling "KILDER TIL LIV"
KALKINDVINDING
Der har været brudt kalk i åbent brud ved den gamle Thingbæk Møllegaard igennem generationer, men det var først i 1926, at Anders Bundgaard og hans søn Christian etablerede en mine. Der blev brudt kalk i "den gamle mine" frem til 1936. Fra 1936 blev der brudt kalk i "den nye mine" frem til 1939, hvor produktionen stoppede, da den ikke mere var rentabel. Kalken blev tidligere især anvendt til brændt kalk til mørtel og bygningskalk samt som jordbrugskalk. Den er blevet brudt mange steder, men i dag brydes den kun ved Fakse, Stevns klint nær området Mandehoved.
Bliv meget klogere på kridt og kalk i vores udstilling "KILDER TIL LIV"
Bryozokalkens struktur på nært hold.
Arbejdere i fuld gang med at bryde kalk iThingbæk Kalkminer.
Sådan så kalkværket ud i 1950'erne
600 - 900 flagermus overvintrer hvert år i Thingbæk Kalkminer.
FLAGERMUSENE
Kalkminer er typiske tilholdssteder for flagermus om vinteren. I Thingbæk er der seks forskellige arter, og når de går i dvale, kan man se dem gemme sig i revner og sprækker i kalken. De ankommer i minegangene i oktober-november og forlader gruberne igen i marts-april. Flagermusene bliver talt hver vinter, og antallet er ca. 500 stk. Langt størsteparten af de flagermus, der overvintrer i Thingbæk, er Vandflagermus (Myotis daubentonii). Desuden forekommer nogle Damflagermus (Myotis dasycneme), Frynseflagermus (Myotis natterei) og Brandts flagermus (Myotis brandti). Langøret flagermus (Plecotus auritus) viser sig kun i enkelte eksemplarer i gruben og kun midt på vinteren.
Bliv meget klogere på flagermus HER.